Lukkede smartkort

Abonnenter, der ikke har betalt for 2010, fik deres smartkort lukket tirsdag den 9. februar 2010.

Du kan gå direkte til 'Betaling' her på siden, hvor du kan vælge mellem betaling ved bankoverførsel eller med VISA/MasterCard.

For at få problemet løst hurtigst muligt, anbefaler vi, at du sender en e-mail til gunn@drsydeuropa.com, når du har foretaget betalingen.

Husk venligst at skrive din kundenummer 'ID' i mailens emnefelt

 

Tidligere informationer

1. november 2009:Ny hjememside og betaling for 2010

Med DR Sydeuropa's egen hjemmeside er det målet at gøre både tilmeldingsproceduren og servicen for de eksisterende abonnenter lettere. Alt stof om DR og DR Sydeuropa er nu samlet her. Samtidig er der hurtig-links til både Radio Solymar, MermaidRadio og Verdensjournalist.

Nyt er specielt nyhedssektionen, der i både billede og uddybende tekst fortæller om programmerne og og andre spændende begivenheder, der finder sted. Nyhedssektionen vil som hovedregel være opdateret dagligt.

Tidspunktet for betaling af abonnementet for 2010 nærmer sig. Abonnenter i Spanien bliver automatisk debiteret via betalingsservice, mens abonnenterne i alle andre lande, selv aktivt skal foretage betalingen. Enten ved brug af VISA/MasterCard eller bankoverførsel.

I løbet af 2009 har der været signaludfald et par gange. Den ene gang skyldtes det nedbrud af en transformator i Nittedal i Norge, hvorfra signalerne linkes op til vores satellit. Når det sker, er der slet ikke noget signal på skærmene rundt omkring i hele Europa.

Hvis det skulle ske, at du pludselig ikke har signal, så start altid med at gå ind på denne hjemmeside, hvor der straks vil ligge information, hvis der er problemer. På den måde får du straks afklaret, om det er et generelt problem eller et problem i dit modtageudstyr.

Der arbejdes fortsat på muligheden for, at der kommer flere kanaler i DR Sydeuropa pakken.

Klik her for at gå til betaling for 20010

 

Tidligere informationer

1. november 2009: DR's nye kanaler

Årsagen til at DR Sydeuropa ikke har kunnet informere abonnenterne om, hvorvidt vi i Sydeuropa får glæde af DR's nye kanaler, skyldes omfanget af tekniske og økonomiske undersøgelser. 

Forklaringen på, at de nye kanaler ikke kan ses i Sydeuropa, er at, de ikke ligger på den satellit, der dækker Sydeuropa (*). Skulle de det, ville driftsudgiften for at sende til Sydeuropa stige voldsomt (én tv-kanal koster anslået 2,5 millioner DKK om året – en HD kanal ca. 3,5 gange så meget).

Siden starten af DR Sydeuropa i 2002 har det været en forudsætning, at de ekstra sendeomkostninger skal afholdes af abonnenterne i Sydeuropa. Skulle de tre nye kanaler kunne ses hos os, ville det betyde omkring en firedobling af den årlige kortafgift - under den forudsætning, at alle ville være med.

Derfor har vi prøvet at tænke kreativt og er kommet med forskellige forslag til DR, der har taget positivt imod dem.

Desværre er behandlingen ikke tilendebragt, men vi vil informere omgående – dels her på siden og ved mail til hver enkelt abonnent – når vi har endeligt svar.

Vi ved, hvordan det er at blive tæppebombet med reklamer for de nye kanaler og ikke være i stand til at se dem. Vi ved, hvor store ønsker der er for en lørdag aften med andet end genudsendelser af Morten Korch og kriminalkommissær Barnaby.

Vi gør alt, hvad vi kan for at forbedre indholdet i DR Sydeuropa-pakken og vender tilbage så snart, der er nyt.

 Please - hav lidt tålmodighed indtil da...

 

(*) en undtagelse i øjeblikket er DR HD, som kun midlertidigt ligger på satellitten.